Afbestillingsregler for hotelværelser Ebsens Hotel
Individuelle rejsende: Senest 7 dage før ankomst
Ved mere end 2 værelser samt flere overnatninger gælder nedenstående regler:
Senest 6 uger før ankomstdagen kan afbestilling af hele gruppen ske rettidigt
Senest 14 dage før ankomstdagen kan maksimalt 25% af den endelige reservation afbestilles.
Alle afbestillinger/ændringer skal ske per e-mail.
Betalingsbetingelserne er netto kontant 8 dage
Diverse værdibeviser samt "deals"
Når først der er reserveret ophold kan dette ikke afbestilles eller flyttes medmindre Ebsens Hotel er indforstået med dette.
Tabsbegrænsningspligt:
Hotellet har ved afbestilling pligt til at søge tabet begrænset ved salg til anden side.
Hotellet er på opfordring forpligtet til at godtgøre, at udlejning til samme pris ikke har fundet sted.
Afbestillingsregler for selskaber - møder m.m. Ebsens Hotel (gældende såfremt andet ikke er aftalt)
Reglerne er opstillet i overensstemmelse med Danmarks Restauranter og Cafeer’s standardregler for selskabsarrangementer,
kurser og konferencer.
Afbestillingsgebyr for selskabsarrangementer:
Afbestilling af et selskab på over 12 personer skal ske skriftligt inden 4 uger før arrangementets afholdelse. For selskabsarrangementer under 12 personer dog kun 2 uger. Ved større arrangementer kan hotellet forlange længere afbestillingsfrist under forudsætning af, at der er truffet særskilt aftale herom.
Ved afbestilling af hele arrangementet eller ved reduktion på mere end 25% i antallet af kuverter efter nævnte tidspunkt, men dog inden 6 døgn før arrangementets afholdelse, kræves en godtgørelse, der svarer til 50% af prisen for de bestilte kuverter, ved reduktion i antal dog for det afbestilte antal udover 25%.
Desuden kan hotellet/restauranten kræve at blive holdt skadesløse for udgifter til særlige aftalte ydelser, der ikke kan afbestilles, f.eks. musik, optræden og deslige.
Ved afbestilling af selskabsarrangementer senere end 6 døgn forud for arrangementets afholdelse er hotellet berettiget til godtgørelse, der svarer til 100% af samtlige ydelser.
kuvertændringer under 5% kan foretages indtil 48 timer før arrangementets start, uden erstatning.
Afbestillingsgebyr for konferencer, kurser mm.:
Afbestilling af hele kurser eller konferencer skal ske skriftligt 6 uger før arrangementets afholdelse. Ved større arrangementer vil hotellet dog være berettiget til at forlange længere afbestillingsfrist under forudsætning af, at der er truffet særskilt aftale herom.
Ved afbestilling af hele kurser eller konferencer efter overnævnte tidspunkt kan hotellet kræve godtgørelse, der svarer til 65% af prisen for de bestilte ydelser. Dog kan der kræves fuld dækning for ydelser der ikke kan afbestilles.
Antallet af deltagere kan reduceres med op til 35% ved skriftlig meddelelse herom til virksomheden senest 3 uger før arrangementets afholdelse. Ved reduktion på mere end 35% kan hotellet vælge:
1. At betragte arrangementet som afbestilt og kræve godtgørelse på 65%
2. At gennemføre arrangementet med fuld betaling for det antal gæster, der efter denne bestemmelse ikke kan afbestilles (mere end 35%)
Ved enhver reduktion senere end 3 uger før arrangementets afholdelse kan hotellet vælge:
1. At betragte arrangementet som afbestilt og kræve godtgørelse på 65%
2. At kræve fuld betaling for enhver reduktion.
Øvrige bestillingsbestemmelser, med mindre anden skriftlig aftale foreligger:
Bestilleren er overfor hotellet ansvarlig for dækning af diverse udgifter, selv om der betales individuelt, idet alle omkostinger der ikke bliver betalt af de individuelle deltagere, automatisk debiteres hovedregningen.
Betalingsbetingelserne er netto kontant 8 dage.